Gad vide hvor mange posts jeg kommer til at skrive under den overskrift. Men denne morgen føles rar. Der ligger et sart skarpt vinterlys over KUA, og weekenden har været dejlig. Ganske vist indledte jeg med en fuldkommen nedsmeltning fredag aften - havde ikke fået skrevet et papir til den forskergruppe jeg er medlem af (deadline fredag - og vist ikke om aftenen). Så jeg sad i køkkenet ved den bærbare og havde ondt af mig selv mens Fredrik så dårligt fredagsfjernsyn i stuen. Ikke overraskende var hverken selvmedlidenhed eller det underliggende tv-lydspor fremmende for produktiviteten.
Så nu sidder jeg her og SKAL have skrevet det papir. Men jeg har en lille smule at have mine kvababbelser i. For emnet for forskningsgruppen, Vidensformidling og offentlighed - mellem ekspert og ekspertise, ligger bare ikke til mit højreben. Det er et pissegodt emne. Jeg kan bare kun glimtvis se mit eget projekt i det. Og nu har vi så læst Den offentlige ekspert af Jakob Arnoldi og skal relatere den til vores egne projekter. Eller bare mene noget klogt om bogen. Og der er det så at der er dømt supersize skriveblokering for mig. Nåmmen, jeg kunne jo også prøve faktisk at gøre noget ved sagen.
Mandag morgen
januar 9, 2006 af katrine
Well, skriveblokering. Jeg tænker umiddelbart. Er der ikke noget med ‘offentlighed’, ‘vidensformidling’ og den slags (uanset Arnoldis egentlige skriverier) der ‘connecter’ med overvejelserne om ‘modtagere’ til tekst og med det at skulle skrive ’til nogen bestemt’ eller ‘en imaginær modtager’ placeret i baghovedet i form af en ‘genre’ og som kunne have nogle forbindelser til dit projekt?? Ja, jeg ved det selvfølgeligt overhovedet ikke, men … det foresvæver mig at forbindelser kan skabes også selvom de bliver ‘akward’. Nogle gange er ‘akwardness’ det mest inspirerende og produktive. Men respekt for blokeringen! Jeg tror på skribenten - og det hun kan udrette - alene ved ‘bare’ at skrive. God arbejdslyst!!! ;o)