Jeg har været så fikseret på min egen navle (den er pæn, det er den altså) at jeg har glemt at bringe en vigtig nyhed og udbringe en champagneskål af de største:
Min kollega, langtidsstudielidelsesfælle og uundværlige sparringspartner Elisabeth Hoff-Clausen afleverede sin afhandling for fjorten dage siden. KÆMPEHURRA!
Den har været et par titler igennem så jeg kan ikke liiige gengive hvad det endte med. Men den handler om online ethos, altså troværdighed på internettet, og efter alt hvad jeg ved (vi har ikke haft det store mod på at læse hinandens afhandlinger, hvilket vores omgivende – og i høj grad fælles – netværk har måttet lide under, for så måtte de jo holde for) er den fabelagtig god! Læs den før din nabo!
Jaja! Men hvor får jeg fat i den, Katrine?
Tak for informationen – jeg vil rasende gerne læse den – så jeg må fluks skrive til Elisabeth og få fingrene i den.
Og det er vel helt ok at være helt igennem navlebeskuende når man er presset – fokuseret kaldes det jo også
Nøj, jamen, tillykke til Elisabeth – der jo desværre ikke har sin egen blog hvor man kan råbe hurra.
Jeg vil rigtig gerne læse den før min nabo – ved du om den er til at finde elektronisk et sted?
Ha-ha, så skete der noget. I kan jo prøve at maile hende og spørge, men jeg gætter på at hun venter med at lægge den ud til hun har hørt fra bedømmelsesudvalget.
Jeg skal altså også læse den. Jeg siger det bare.
Det skal jeg da også. Er du vimmer? Jeg er bare så heldig at jeg får en kopi helt uden at spørge, æv-bæv-bussemand.