Værk #1
oktober 29, 2007 af katrine
Jeg havde planlagt at blogge helt vildt, men i stedet har jeg, tja, dimset og småarbejdet. Hygget mig, I ved. Så for lissom at bøde på forsømmelsen kommer her smutvejen til afhandlingen, der hedder Lærende skribenter. Læring gennem respons i organisationens kollaborative skrivning. Så er der noget at gå i gang med. Hvem gider osse at se Forbrydelsen eller valgkamp, spise lakridser og strikke uldsokker? Næ, seriøst tanketrilleri, det er det vi vil ha!
Lakridser og uldsokker kan man jo altid få ovre i føtex, og har man set twin peaks, har man også set både forbrydelsen og valgkampen.
Njaarh, måske ikke helt…
Men jeg vil alligevel se om jeg ikke kan nå at læse i din afhandling. Jeg har lige smålynskimmet den; jeg tror bestemt jeg vil profitere af at dykke mere ned i den. Nu har jeg i hvert fald gemt den på mit skrivebord til normale tider.
Det er stort. Kaempe tillykke! Og en lille beklagelse, for nu holder den spaendende blog vel op og lader os andre naesten-faerdige ude i kulden?!?
De bedste oensker fra Andrea
Ingen bliver ladt ude i kulden. Jeg har et dejligt reservelager af posts og er i øvrigt blevet ret glad for at stirre på min navle, sådan i det offentlige rum.
Nej, sagt på en anden måde, så er det her med skrivning og arbejdsproces ikke længere noget som jeg kan lade være med at forholde mig til. Og der er jo også en indstilling, et forsvar plus det løse at forholde sig til. Så let slipper I ikke
Super. Som lille tak faar du lige en smuk sang og en hyldest til forandringen:
http://www.youtube.com/watch?v=WQDeYzUkXOU
Bedste hilsener,
Andrea
TAK tak tak tak. Jeg er Dylan analfabet (næsten, jeg har da Oh Mercy og elsker den), og det er jo virkelig noget jeg bør skamme mig over. Hurra for Itunes og 8 kroner for en sang så jeg kan sætte den til at loope. Fantastisk nummer!
Skøn sang! Dylan vandt i øvrigt en Oscar for den (bedste originale sang fra The Wonder Boys - som er en helt fantatisk film).