Jeg findes stadig
januar 8, 2008 af katrine
… det har bare været en hård start på livet efter skriveriet. Jeg begyndte på mit nye job 14 dage efter afleveringen, sideløbende med at jeg stod for en forelæsningsrække på Folkeuniversitetet. Så sad jeg en aften da det lige var slut, og pustede ud og tænkte, nu skal jeg have et almindeligt morgen til eftermiddag-job som alle andre, men først skal jeg lige lege lidt ved computeren. Så tjekkede jeg min universitetsmail og så at bedømmelsesudvalget havde rekvireret alt mit materiale. Lydfiler og transskriptioner.
Så hylede jeg. Og tænkte at nu afviser de den. Så fik jeg krisehjælp af kloge folk med forstand på etnografi. Så tog jeg mig sammen. Så knoklede jeg om natten i en rum tid (har fuldtidsjob, I ved, og der var lissom 150 siders transskription der skulle anonymiseres). Afleverede det. Uindbundet og uceremonielt.
Så snakkede jeg i telefon et par aftener med alle dem jeg havde forsømt i nu omtrent tre måneder. Så så jeg dårligt fjernsyn.
Og så var det jul.
Jeg får stadig kriller i maven ved tanken om forsvaret (eller rettere, det bliver værre uge for uge), og på dårlige dage tænker jeg stadig at den jo helt stenbombesikkert bliver afvist. Meeen. Mon ikke det går?
Lige nu øver jeg mig bare i at have et almindeligt morgen til eftermiddag-job. Det er der meget at fortælle om, men det bliver ikke lige nu.
Godt at høre fra dig og skriveriet igen. Og godt, at der trods alt er blevet tid til lidt dårligt fjernsyn, jul og illusionen om, at du helt uskyldigt bare sådan kunne lege ved computeren.
Lidt et chock med udskrifterne, forstås. Meeen - som du selv skriver - mon ikke det trods alt går?
Held, lykke og masser af velfortjent morgen-eftermiddag-hverdag.
Ja du måtte vel dukke op igen på et tidspunkt
Jeg har netop skrevet min afhandling færdigt, dvs. færdigt - til vejleder. Ham skal jeg snakke med på fredag. Og så kommer der sikkert en omgang omskrivning-tilføjning-redigering igen. Plus sammenfatninger og bilag og trykning. Du kender det.
Men hey - det der med materialet, er det ikke ganske normalt? I don´t know, jeg er bare historiker der ikke plejer at tale med levende mennesker. Men det virker logisk nok at de vil læse lidt i det.
Bedste hilsener og pøjpøj
Andrea
Mon ikke projektet når frem til et forsvar - og så er vi nogen der nok skal huje og heppe det resten af vejen…