… får man ikke lort på fødderne, siges det.
Jeg har taget en bevidst beslutning om ikke at sigte efter stjernerne med min afhandling. Så må jeg jo nok leve med at få lidt lort på fødderne.
Hvad skal det nu sige?
Vi er ude i et praktisk arbejdsgreb. En af de ting min geskæftige og nævenyttige indre redaktør hvert andet øjeblik siger til mig er: “Det du lige skriver der, vil bedømmelsesudvalget hagle ned. Altså hvis du er heldig, og de ikke bare sender skidtet tilbage i hovedet på dig.”
Og her er det så jeg svarer: “Kære mig selv, aka Indre Redaktør. Det må jeg pt. blæse på. Det værste der kan ske, er ikke at nogen ude i fremtiden synes at jeg må være lidt dum, men at der ikke vokser mindst en side frem hver dag. I al respekt, Dig selv”
Et par stykker mere, af forskellig karakter:
- Skriv ud og læs igennem. Det er lige som at få nye øjne.
- Læs litteraturen. Bare en skumning af en kendt tekst sætter skub i sagerne.
- Tænk i kasser. Få kasser. Kan dette fænomen, denne iagttagelse deles op i to? I tre? Hvis to, er det en dikotomi eller siamesiske tvillinger? Hvis tre: Kniv, gaffel og ske? Rip, Rap og Rup? Todelingen er måske min absolutte yndlingstopos. Skidtet virker.
- Lyt til informanterne. Jeg er forlængst ude over genertheden ved at lytte til de interview jeg selv er med på og har orkestreret. De siger det hele. Komplekst og besværligt, men fuldt af liv.
- Sid på den blå stol. Jeg luder på den røde stol. Og når kroppen leger doven, gør hovedet det også.
- Flyt dig. Hen til et andet sted i teksten.
- Bliv gal. Det skal være løgn. Jeg kan godt.
- Luk døren. Her arbejdes.
Og ja:
- Tal med dig selv. (Kan med fordel kombineres med det næstsidste greb, hvis altså man vil tale højt)
Status: 69.247 ord. Fodnoter ikke medregnet. 70.000 inden jeg går hjem i dag. 71.000 inden weekenden.
Mht. at tænke i kasser: Jeg sad og stirrede på et artikeludkast på jeg ved snart ikke hvilkende uge og brugte så dit udmærkede fif: at dele stoffet op i to kategorier. Og! umiddelbart derefter fik jeg det indfald at smide den ene kategori helt væk (gemme den til en anden gang) og havde pludselig en fokuseret skriveopgave foran mig. Og artiklen er endelig blevet færdig. Altså: godt at tænke i kasser. Og endnu bedre: at kassere en kasse.