Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for juli 2007

[fordi de seneste tre var så irriterende hellige – jeg kan sgudda ikke læse efter en liste! Tænk at selvindsigten stadig er på sådan et minimum. Rystende. Jeg stod godt nok sindssygt tidligt op  i morges, men det var for at vaske mit damehår.]

  • Ikke en dag uden en linje. Det hedder noget på latin: Nulla dies sine linea, hvilket jeg har læst et sted og straks glemt hvor, det er i hvert fald ikke mine egne latinkundskaber der slår igennem. Hvorom alting er: Skriv for sevans!
  • Ikke en dag uden et delmål. Nulla dies sine delmål, hedder det på latrine. Sæt mindst et, højst to delmål der kan nås, og nå det. For sevans.
Reklamer

Read Full Post »

Når jeg møder folk på gangene herude, og de siger: Hvad så, hvordan går det med afhandlingen, og jeg svarer: Pyh, jeg er snart færdig, måske om en måned, så siger de: Jamen du ser jo så glad og veloplagt ud?

Read Full Post »

Kroppen bliver efterhånden rimelig dødtræt af at det er hovedet der bestemmer det hele. Nu har jeg også fået ondt i ryggen. Ret ondt. Fat det så, din idiot, råber min lænd skingert.

Da det ikke lod sig gøre at få et hæve-sænkebord (ingen på depotet, fat chance at få et indkøbt her tre uger før stipendiet løber ud), har jeg nu fået verdens sødeste betjente (de arbejder nemlig her på KUA) til at rykke et halvhøjt jalousiskab ind på mit kontor. Så kan jeg stå op ved det, mens jeg skriver. Ja, det vil sige, fordi jeg er sådan en lille lort, står jeg på en af skabets medfølgende skuffer vendt på hovedet.

Komisk. Verden set fra en skuffe.

Men det er ingenting. Min kollega her på gangen skrev sin afhandling færdig med fyrre i feber og så megen ørebetændelse at hun mistede hørelsen. Så sad hun inde på sit kontor med sådan nogle fluffy ørevarmere på for at hovedet ikke skulle eksplodere helt. Med døren lukket, forstås.

Read Full Post »

Tror du ikke bare at du skal holde op med at skrive? spurgte min søster (på mobilen mens hun sad i s-toget på vej til lufthavnen og en måneds eventyr i Australien med sin mand og deres to voksne børn + kærester – hvem sagde friværdi??).

Godt spørgsmål. Faktisk et rigtig godt spørgsmål. For på et tidspunkt skal man holde op med at skrive. Og gå i gang med at arbejde med det skrevne.

Desværre er det ikke endnu. Dagen nærmer sig, gudsketakoglov med hast. Men der er stadig et halvt kapitel hvor der i det mindste skal produceres et eller andet. Og vildvejene er mange. Det ligger i min natur (eller i mit manglende overblik) at jeg skal helt ud og miste orienteringen før jeg kan komme tilbage.

Først da kommer redigering, færdigskrivning af forladte afsnit, omstrukturering, kontrollering og detaljebesættelse. Kreative og knivskarpe venner står klar til at læse og give respons. I skrivende stund er de første fem kapitler i sommerhus i det nordsjællandske. Fra Læsø lyder opfordringer til at sende en tyk kuvert med udskrifter. Tænk, en gave jeg har fået i den slags venner. Det er kolossalt.

Angsten for at skuffe er stor. De der første fem kapitler er fulde af huller. Burde jeg ikke have skrevet lidt mere på dem?

Sikkert. Men bevægelse er, som vi ved, nøglen. Også i teksten. En færdigsamlet og efterspændt tekst har det med at stivne. Hvad skal læseren mene hvis alt er lukket for kritik, alle modargumenter afvist?

Kunsten er at åbne sig for dialog og potentiel kritik før man holder op med at skrive. I princippet gælder det også i det lange tidsperspektiv. En karriere er ikke en logisk argumentkæde hvor noget endegyldigt følger af noget andet og ingen kan bevise at man har taget fejl.

Well, jeg væver. Jeg vil fortsætte med at skrive så jeg snart kan holde op.

Read Full Post »

handled-lille.jpg

[Av din skiderik. Du gør pisseondt.]

Er det meget sært?

Read Full Post »

I dag er her så stille at jeg ikke engang behøver at slukke for min Outlook for at bryde mine overspringsvaner (læs her hvis I ved hvad jeg mener). Ikke det mindste lille pling forstyrrer.

Jeg ved godt hvad det betyder. Jeg håber at I har det godt ude på stranden, alle sammen.

Read Full Post »

Dr. Kaspari er stadig ude for at lede efter myrer, og så må jeg jo selv træde i karakter.

1) Opdel skrivningen i inventioskrivning og målorienteret skrivning

Nej, der er aldrig noget nyt under solen. Jeg har for 117. gang opdaget at det bare ikke fungerer for mig at lave dispositioner. Først skriver jeg løs og kaster om mig med underafsnitsoverskrifter. Efter nogen tid strukturerer teksten sig selv. Og hvis den ikke gør, så gør jeg det, uden at det af den grund føles som et nederlag. Dernæst: Målorientering. Nu følges afsnitsinddelingen op af en arbejdsplan, der selvfølgelig følges efter Thomas B’s fortræffelige anvisninger.

2) Lav prioriterede læselister

Der skal læses. Det skal der. Det gøres ikke uden. Dr. Kaspari siger: Read obsessively, så det er alvorligt, altså. Lav en liste over alle de tekster der ikke er til at komme uden om, og så alle de tekster der ville være dejlige at læse i tilgift. Og nu kommer det vigtige: Sæt dem i rækkefølge. Hvafforenen er den vigtigste? Læs den først. (Jeg har ikke lovet at det her ville blive svært, så I må ikke være skuffede).

3) Læs en tekst hver dag. Gerne på et fastsat tidspunkt

Eller en halv. Afhængig af længde. Regler er for logikere og konservative folketingspolitikere. Gode råd og situationsbestemt selvtænkning er for os andre. Og altså, jeg er jysk og derfor i teorien beskeden og bange for at blive afsløret som en hykler. Men det følgende er rigtigt, i hvert fald lige for tiden: Jeg står tidligt op og læser. Hvis man er B-menneske, kan det sagtens vente. Det er ikke sådan ment. Men derimod ment sådan at ellers får jeg det ikke gjort. Find dit eget gode tidspunkt. Og gå i gang med at sætte flueben på listen.

4) Hold op med at læse. Skriv

OK, det var snyd. Men den er den vigtigste.

Read Full Post »

Older Posts »