Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for oktober 2007

Jeg havde planlagt at blogge helt vildt, men i stedet har jeg, tja, dimset og småarbejdet. Hygget mig, I ved. Så for lissom at bøde på forsømmelsen kommer her smutvejen til afhandlingen, der hedder Lærende skribenter. Læring gennem respons i organisationens kollaborative skrivning. Så er der noget at gå i gang med. Hvem gider osse at se Forbrydelsen eller valgkamp, spise lakridser og strikke uldsokker? Næ, seriøst tanketrilleri, det er det vi vil ha!

Reklamer

Read Full Post »

Som en fjer

På stuegulvet mellem legetøj og krummer ligger Lærende skribenter. Læring gennem respons i organisationens kollaborative skrivning. Og når man ser bort fra snotklumpen i mit hoved, flimrer jeg rundt som en lille fjer, så lettet er jeg. Det er skønt. Tak for opbakningen – det betyder meget mere end I aner. Jeg vender tilbage og fortæller mere lige om et par dage, når jeg har holdt efterårsferie, set Lille Nørd hundrede gange og bagt kanelsnegle.

Read Full Post »

10. oktober 2007, kl. 09:29

Afhandling færdigskrevet. Punktum sat.

Øvrige opgaver

  • Find på titel, ahem 
  • Få endelig godkendelse fra samarbejdsorganisation
  • Køb snotpapir, hostesaft, urtemedicin, næsespray
  • Tjek regler for aflevering
  • Skriv abstract
  • Skriv resumé
  • Tjek College English reference
  • Skriv 2x Doheny-Farina på littliste og sæt Lave før Levin
  • Overvej evt. gennemførelse af sidste-øjebliks-kommentar til konklusion fra medvejleder. I forlængelse heraf: Bevar roen.
  • Tjek farveprint – hvor?
  • Gennemfør korrektur
  • Afklar forsideillustration
  • 2. korrektur: Fjern horeunger
  • Skriv drivende sentimentalt forord
  • Udskriv
  • Indbind
  • Aflever Hep hey!!
  • Bliv beruset

Read Full Post »

Jeg har været så fikseret på min egen navle (den er pæn, det er den altså) at jeg har glemt at bringe en vigtig nyhed og udbringe en champagneskål af de største:

Min kollega, langtidsstudielidelsesfælle og uundværlige sparringspartner Elisabeth Hoff-Clausen afleverede sin afhandling for fjorten dage siden. KÆMPEHURRA!

Den har været et par titler igennem så jeg kan ikke liiige gengive hvad det endte med. Men den handler om online ethos, altså troværdighed på internettet, og efter alt hvad jeg ved (vi har ikke haft det store mod på at læse hinandens afhandlinger, hvilket vores omgivende – og i høj grad fælles – netværk har måttet lide under, for så måtte de jo holde for) er den fabelagtig god! Læs den før din nabo!

Read Full Post »

Nu ligger korrekturudskriften her på bordet og klar til at blive afleveret. Med et fint lille brev forrest hvor jeg skriver til Korrekturlæserkammerat at hun ikke skal spilde tid på rettelser i kapitel 1, for det skal vist nok skrives om.

OK, jeg ved jo godt at når man skubber et bjerg foran sig bliver det på et eller andet tidspunkt hurtigere at løbe uden om end at bestige det. Men altså. Afhandlingen kan ikke afleveres med en ufærdig litteraturliste eller halve sætninger. Men den kan til nød afleveres med det eksisterende kapitel 1. Det er et spørgsmål om at prioritere sin tid. Og jeg satser stadig på at jeg når at bikse det forbaskede kapitel mens korrekturen er undervejs.

Så her er et kollektivt delmål: De af jer som jeg er på fornavn med og for hvem dette kunne være en relevant oplysning (I ved nok hvem I er): I kan godt sætte næste fredag aften af til rødvin og snacks. Fuck kulturnatten. Så kan I jo ved samme lejlighed se den lejlighed som I af relaterede årsager ikke er blevet inviteret til housewarming for, selv om vi snart har boet der i et halvt år.

Eller sagt med andre ord. Nu er den dag endelig kommet hvor jeg tør tro på en afleveringsdato. I næste uge.

Hvordan jeg har det? Fuld af febrilsk, nervøs energi, hektisk og listefikseret (“har jeg tjekket det, og det, og det?”), underudhvilet og lysfølsom i min egen parallelverden. Når jeg cykler over min elskede Langebro føles det som om jeg svæver i en rumkapsel, sendt herned af kaptajn Spock for at observere de mærkelige mennesker på Planet Earth. Og på trods af jeg nogenlunde rationelt kan se at afhandlingen er færdig eller i hvert fald færdig nok, er mavefornemmelsen at den er helt rå og skeletagtig stadigvæk. Jeg er på en gang helt ude af stand til at læse hvad der står på siderne; og hyperbevidst om alle de huller der helt sikkert er i den; og også om alle dem der nok bare findes i min fantasi.

Og mere mærkeligt er det heller ikke. Nu går jeg ned i Studentercentret og sætter en spiralryg i min egen kopi. Altså den jeg skal bruge som reference når jeg skriver kapitel 1 om på mandag.

Stay tuned

Read Full Post »