I’m a lucky potato!

Jeg forsvarede i fredags! Woo-hooo!

Min fuck-jer blazerjakke var gennemsvedt, og dem der sad tæt på, fortalte at jeg havde røde pletter på halsen på et tidspunkt (gætter selv på at det var omtrent da formanden for bedømmelsesudvalget blev VED med at bore i afhandlingens socialkonstruktivistiske grundlag), og mit mellemgulv blev først afspændt igen henad klokken 22 – men faktisk gik det rigtig godt.

Det var nervepirrende, men fedt at stå der. Der var spørgsmål jeg ikke kunne svare på – men det gjorde ikke noget. Jeg fik nye ideer. Jeg fik feedback fra kolleger jeg respekterer – i plenum. Min familie så min faglige persona for første gang.

Vi holdt fest bagefter, og jeg fik fantastiske gaver – masser af bling og kærlighed. Jeg gav den fuld gas – og havde de ondeste tømmermænd dagen efter.

Det var bare, ja, dejligt.

Read Full Post »

Strategier og sommerfugle

Jeg har opdaget hvorfor jeg helst vil bruge min forberedelsestid på at forberede mit svar på bedømmelsesudvalgets kritik. Det er fordi jeg får så ækelt mange sommerfugle i maven lige så snart jeg begynder at arbejde på mit eget oplæg.

Men det skal til. Og det hele hænger jo sammen. Grundlæggende er der to strategier man kan anlægge ved et ph.d.forsvar.

1) Kom bedømmelsesudvalgets kritik i møde i dit oplæg
2) Sig ikke et ord om kritikken i dit oplæg, men træk i stedet kæphestene af stalden

Fordelen ved model 1 er at den i princippet åbner op for en åben, fordomsfri akademisk dialog fordi banen er kridtet op. Ulempen er – for lad os ikke glemme at vi alle er mennesker – at man risikerer at tage bedømmelsesudvalgsmedlemmernes egne omhyggeligt forberedte oplæg på forskud, så de skal finde på nye begavede spørgsmål på stående fod. Hvilket må være omtrent lige så irriterende (læs: ubehageligt) som at skulle svare på uventede begavede spørgsmål på stående fod.

Fordelen ved model 2 er naturligvis at man sikrer sig at man får fyret i hvert fald nogle af sine guldpointer af uden at nogen kan afbryde. De 30 minutter er hellige. Man har også muligheden for at hjælpe de stakkels tilhørere til at få bare en lille smule ud af den efterfølgende højstemte akademiske dialog. Ulempen er, så vidt jeg kan se, at man placerer sig i en forsvarende position. Det er ikke så proaktivt, ville man sige hvis man var til sådan et vokabular. Men bare fordi man ikke bruger sine 30 minutter på modsvar, kan man jo godt have forberedt sig grundigt alligevel.

Jeg var til et fantastisk forsvar i fredags hvor model 2 blev anvendt forbilledligt.

Nå, oplægget kalder. Altså, det gør det faktisk ikke, men jeg må insistere.

Read Full Post »

Supertanker lægger fra borde

Så sidder jeg her og skal styre skuden igen. Min sidste sammensparede ferie i dette ferieår går på forsvarsforberedelse. Der er 11 dage til, hvis jeg tæller i dag med. Fratrukket en enkelt fridag (påskemandag) og en uaflyselig arbejdsdag (onsdag), bliver det til ni arbejdsdage.Her til formiddag har jeg fået overblik over hvad der skal nås, lavet et skema over temaerne i bedømmelsesudvalgets kritikpunkter og brainstormet på mine første, umiddelbare svar (“Klo er en klaptorsk, en klaptorsk,  en klaptorsk”. Nej, det går vist ikke). Og så er jeg gået i gang med at læse. Afhandlingen altså. Det er lissom ved at være fem måneder siden jeg sidst havde et intimt forhold til den.Men jeg vil ikke have sex med min afhandling. Bare lære den lidt bedre at kende. Måske skal vi bare være venner, nu efter at vi har holdt en pause.Så har jeg aftalt generalprøve med en god kritiker. Ladet to kander the blive kolde. Og har ringet op i børnehaven for at sige at jeg nok fejlbedømte vejret da jeg i morges vurderede at det forlængst må være slut med vanter og – gru! mit moderskab har fejlet – elefanthuer. Jeg håber at de blå læber har fortonet sig på barnet når jeg henter ham ved bussen i dag. 

Read Full Post »