Otte tips til ph.d.-forsvaret

Jeg har lært afsindig meget i de seneste uger, og den bedste hjælp man kan få i forberedelsen til sit ph.d.-forsvar, er fra sine kolleger. Andre ph.d.-studerende og dem der allerede har fået de flotte bogstaver. Dem jeg kender, er fantastiske. Stort set alt det der står nedenfor, stammer fra dem. Det virkede, og de gode råd fortjener at blive videregivet.

Hold generalprøve og øv dig

Hav dit oplæg klar i god tid, uanset om det er fuld tekst eller fra stikord, og hold så en generalprøve, helst hos en der selv har været igennem et forsvar. Hav også dine slides med, så det er helheden der bliver vurderet. Du skal holde det i plenum alligevel, så selv om de første minutter er lidt mærkelige, er det en ideel lejlighed for at høre om du kan tage ordene i din mund, om dine slides understøtter pointerne, om du gør dig selv retfærdighed. Der bliver helt sikkert et redigeringsarbejde bagefter, men så kommer skidtet godt på plads. Og så skal du køre oplægget igennem flere gange inden du skal på. Det har flere fordele. For det første får du hver eneste gang luget ud i nogle af de ting der er så svære at tage i munden: verbalsubstantiver, abstraktioner, skriftlig syntaks. For det andet giver det lidt mere ro i maven til premieren.

Gør det helt klart hvad der er dine bidrag til forskningen

Den her er svær for mange af os som har lært at vi helst skal sætte vores lys under en skæppe. Men det skal vi ikke. Som en af mine uundværlige uofficielle vejledere gjorde mig opmærksom på, er det faktisk formålet med ph.d.-forsvaret at kandidaten fortæller hvad hendes eller hans bidrag til forskningen er. For mig indebar det, at jeg gjorde det tydeligt hvad af det jeg sagde i mit oplæg, der var taget fra den eksisterende forskning (og det er jo helt legitimt!) – men ikke mindst hvad jeg er den første eller næsten første, eller første i Skandinavien, til at mene noget om. Det indebar at jeg rigtig mange gange i løbet af mit oplæg sagde ting som: “Efter min mening er afhandlingens væsentligste bidrag til den eksisterende forskning bla bla…” Jeg havde hårdt brug for generalprøven for at sparke mig derhen!

Brug tid på dine slides

De må gerne være enkle i layout. Men de skal understøtte pointerne og fungere som en lyttehjælp til publikum der skal lytte i stive 30 minutter på et oplæg der alt andet lige er på et højt fagligt niveau. Skriv dine pointer i overskrifterne, hvis det giver mening. Sæt dine slides ind i dit manuskript så du ikke skal kigge op på skærmen for at huske hvad der står på dem. Tænk over om du kan sætte ting ind i skemaer eller temaer der kan give et overblik. Lav et sidste, hvidt slide, så du kan klikke videre til det når oplægget er slut og snakken begynder. Så lander du ikke tilbage i Power Points slideoversigt ved sidste klik.

Forbered et skema til kritikken

Opret et simpelt skema med to kolonner. Skriv bedømmelsesudvalgets kritikpunkter ind i den ene kolonne, og dine egne svar i den anden. Brug skemaet som en tænkeskrivning. Skriv løs i din egen kolonne og find frem til de bedste argumenter. Opret så en tredje kolonne og skriv de bedste svar ind i kortform. Herfra kan du så lave en oversigt på et enkelt ark papir, fx et endnu kortere skema, en mindmap eller bare en simpel liste.

Dit bedste svar: Hvad har jeg gjort

Dit bedømmelsesudvalg vil helt sikkert have en masse gode ideer til hvad du burde have gjort, hvilke teorier du burde have inddraget, hvilke opfattelser du burde have nuanceret. Men forsvaret er ikke en eksamen hvor du skal vise at du har magtet at læse op på alle de nye referencer. Du skal fortælle hvad dit arbejde har handlet om og hvorfor du har truffet dine valg som du har. Så når spørgsmålet lyder: Hvordan sætter du socialkonstruktivismen i forbindelse med situeret læring? Svarer du: “Det er sørme et svært spørgsmål som jeg måske ikke er den rette at svare på. Jeg valgte socialkonstruktivismen som en kontrast til organisationens positivistiske opfattelse af skrivning som er bla bla bla. Det var den optik jeg havde brug for, og det er sådan jeg har brugt teorien.”

En anden god grund til at det er en god strategi, er at opponenterne faktisk ofte stiller spørgsmål som man allerede har svaret helt eller delvist på i afhandlingen. Hvad end det er fordi at det for selv de bedste af os er svært at huske alle detaljer i 300+ sider, eller fordi de vil høre dig sige det igen og få en diskussion i gang om noget der er vigtigt, er det en gylden chance for at skære dine resultater ud i pap både for opponenterne og publikum. Gå ikke glip af den ved at tænke at de nok synes at det du har skrevet i afhandlingen er helt forkert, så nu skal du finde på et nyt svar!

Svar simpelt og kort

Ja, det er et ph.d.-forsvar. Men hverken tilskuerne eller opponenterne er så godt inde i stoffet som du. Start med at give det simple, klare, og for dig FULDSTÆNDIG INDLYSENDE svar. Det er ikke nødvendigvis indlysende for alle de andre i salen, og de vil gerne høre det! Diskussionen kan gå videre herfra på et solidt grundlag som du, og ikke opponenten, har defineret. Det er fristende at svare langt. Så går der tid med det, og derfor tid til færre spørgsmål. Og nogle spørgsmål har det med at lyde som om de er trickspørgsmål som får en til at tænke at man skal komme op med noget helt nyt som man slet ikke har forberedt. Det er da også fedt at nå derhen og få en nuanceret dialog med en interesseret kollega – men start med fundamentet, og gør det kort hvis du kan.

Spark til hjørne

Noget af den kritik du får, kan og skal sparkes til hjørne uden klynk og fortrydelse.  Det er legalt at tilbagevise en opponents ønske om at du inddrager X-teori med begrundelsen at du har holdt dit forskningsprojekt inden for det felt som du kender bedst, nemlig Y-teori. På samme måde er det tilladt at sige: “Ja, det havde ganske rigtig været godt, men da jeg blev klar over det, tillod tiden ikke at jeg udforskede den vinkel.” Og du kan referere til forskningsprocessen, der ofte nødvendiggør bestemte greb der udelukker andre, eller flytter fokus et andet sted hen. Jeg blev for eksempel i udtalelsen kritiseret for at kalde mig organisationsforsker, men ikke at bruge opdateret organisationsteori. Her havde jeg forberedt et svar (godt hjulpet af en klog antropolog!) der hed: “Positionen som organisationsforsker var en rolle som jeg var nødt til at tage på mig for at flytte den retoriske forskning hen i et andet felt. Nu er jeg tilbage i retorikken, og det er naturligvis her jeg skal være. Fantastiske teorier om organisationer i øvrigt – hvor VILLE det bare være spændende at tage deres vinkler op i et projekt som mit. Det må være næste gang.” De spurgte mig ikke.

Og det bløde

Tænk lidt over hvad der vil gøre de sidste timer inden forsvaret, til nogle gode timer for dig. Jeg sørgede for at være alene hjemme og havde så god tid at jeg kunne have kikset håropsætningen tre gange uden panik. Og der var tid både til lidt zen og fuld volumen på anlægget. Det var godt givet ud, selv om jeg skulle rive mig selv fra 24. gennemlæsning af mine noter. Aftenen før var jeg igennem alle de ting jeg skulle have med i tasken, og jeg tjekkede mit slideshow fem gange ved samme lejlighed. Så sov jeg godt. På dagen var jeg så heldig at en god veninde havde tid og lyst til at køre mig ud til universitetet – hvilket hun tog som en opfordring til forkælelse, så der var sushi, grøn te og friske jordbær som vi sad på bordet i auditoriet og spiste. Festen var allerede begyndt. Jeg glemmer det aldrig. Og sidst, men ikke mindst: Der kan være en masse konventioner for hvad for en slags fest man bør holde i sådan en anledning. Blæs på dem. Hold den fest som DU har lyst til. Det er dig der skal fejres!

Advertisement