Hør lige det her: Min voodoo-dukke (se ovenfor) er blevet stjålet. Måske nogen har taget den med til et bedre og kærligere hjem. Måske var de bare fulde, og min dukke har været med på tur og er endt i en rendesten et sted (sandsynligheden er stor – det er lørdag morgen, og gangene lugter en lille smule af fest). Måske bad den om at blive hjulpet væk fra KUA. Jeg ved det ikke. Den var her i går, den er her ikke i dag. Jeg vælger at se det stærkt opmuntrende i at der er blevet festet her på gangene nederst i fødekæden.
Bortset fra det:
- Konklusionen er færdig. På overfladen. Jeg tror nok at den liiige skal kvalitetstestes hos en eller to officielle og uofficielle vejledere.
- Kapitel 1 findes i en færdig, men ikke særlig skarp version. Og i en bedre, men indtil videre imaginær version.
- Kapitlerne imellem er færdige, pånær kapitel 3 der trænger til en opdatering omtrent på side 55 og et par sider frem.
- Og så er der alt det løse: Bilag, dillioner af smårettelser og formuleringsfedteri, krydsreferencer og konsekvensrettelser (som i: Jeg laver et begreb om i kapitel 9, så nu tilbage til kapitel 1-8 og rette det igennem). Og korrektur, ej at forglemme.
I dag skal jeg lappe alle de småting jeg kan nå + lave en grov oversigt over bilag, så jeg på mandag kan udskrive og sende syv eksemplarer til den organisation hvor jeg har lavet projektet. De skal læse og rette i fakta og vigtigst: godkende.
Jeg er glad, men også en lille smule bedøvet. Og der er stadig lang vej igen. Det er ikke bare krukkeri: Kapitel 1 har vist sig at være en rigtig vampyr der suger mit blod og for helvede ikke vil sparkes på plads. Med konklusionen nogenlunde på plads er jeg dog lidt mere optimistisk.
Alt det her er en smule kedeligt og egentligt den slags bloggeri jeg bryder mig mindst om: Vil du se min smukke navle? Well, det er ikke fordi I er uvant med det her på denne plads, ahem, og jeg vil bare sikre mig at jeg ikke glemmer at denne her dag også var en del af processen. Og nu i gang.
