Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Forskningsprojektet’ Category

Så sejler skuden igen. I går fik jeg brev om at afhandlingen er indstillet til forsvar. I samme kuvert lå bedømmelsesudvalgets udtalelse, så det var som det skulle være.

Det er en kæmpestor lettelse. Det har været en lang måned siden udvalget rekvirerede mine transskriptioner og lydfiler. Også selv om jeg i mellemtiden har talt med flere ikke-retorikere og ikke-antropologer som bare overhovedet ikke syntes at det lød  hverken mærkeligt eller bekymrende at udvalget bad om at se filerne. “Nej, nej, det er fordi de synes det er spændende,” var der ovenikøbet en der sagde.

Nu hvor jeg har udtalelsen i hånden, kan jeg afsløre at det ikke helt er fordi de synes det er spændende. Afhandlingen “opfylder stort set alle de formelle krav,” skriver udvalget og fortsætter “(P)å trods af kravene om anonymisering mener vi dog at bilag med udskrifter af interviews, seminarer mv. bør vedlægges en empirisk afhandling” . Det synes jeg godt nok er en generalisering der sparker røv. Jeg er stadig i tænkeboks over hvorvidt jeg synes de har ret i forhold til min afhandling – jeg er ikke kun fornærmet 🙂 – men at brede det ud til alle empiriske afhandlinger synes jeg nok lige er lidt stærkt.

Men alt det er i småtingsafdelingen. Her er et par udpluk. Skal vi starte med det gode? 😉

  • “Afhandlingens styrker ligger i dens interdisciplinære tilgang til problemstillingen, et reflekteret overblik over forskningsfeltet og dens stringente analyseramme, som danner et godt udgangspunkt for forståelsen af de empiriske analyser.”
  • “Afhandlingen er et originalt bud på en empirisk metode for den retoriske organisationsforskning”
  • “Omsætningen af analysernes resultater til konkret skrivepædagogik samt Dahls metodiske refleksioner over den samarbejdende forsker og aktionsforskning som metode for retorisk organisationsforskning og -udvikling vurderes derimod som yderst relevante og gennemtænkte”

Og det er – behøver jeg at sige det? – ros der virkelig luner. Det er lige præcis de dele af afhandlingen som jeg selv er gladest for. Især fordi det at trække forskning og organisationsudvikling tættere sammen, at forpligte de to på hinanden, er et underbemandet projekt. I modsætning til det andet. Jeps, nu til kritikken:

  • “Mere komplekse kontekstmodeller kunne med fordel have været inddraget (fx E.M. Jakobsens inklusionsmodel, B. Bieseckers dekonstruktion af Bitzer-Vatz-problemstillingen, Luhmann-inspireret kommunikationsteori á la N. Åkerstrøm Andersen og L. Qvortrup). KD opfatter originalitet som et grundlæggende retorisk træk, hvilket kan undre i betragtning af retorikkens vægt på imitatio og loci communes. Genbruget kunne bedre forklares som intertekstualitet (fx Fairclough). [med meget mere]”
  • “(…) afhandlingens udvalg af forskningsdiskussioner og -resultater er dog ikke i alle tilfælde helt opdateret. Nyere og mere komplekse teorier om organisationskultur (fx Martin), den lærende organisation (fx Schön, Argyris) [og mange flere referencer her] kunne styrke KD’s pointer (…)”
  • “Nogle af afhandlingens konklusioner fremstår mindre overbevisende end de kunne pga. den valgte og især fravalgte empiri samt den manglende refleksioner over konsekvenserne af disse (fra)valg. KD kunne dokumentere nogle af sine konklusioner om skriveprocessens rekursivitet ved at analysere skrive- og redigeringsprocesser på mikroplan (…)”

Der er jo lissom noget at komme efter her. Og meget af kritikken er berettiget. Det er ikke fordi jeg synes det er sjovt, eller fordi jeg bare har tænkt mig at lægge mig ned og sige som en dørmåtte. Men altså, de har visse pointer. Ahem.

Hov, nu har vi lige en kommunikationskrise her i stuen fordi Jordbær Marie kun er for piger. Jeg vender tilbage.

Reklamer

Read Full Post »

Jeg havde planlagt at blogge helt vildt, men i stedet har jeg, tja, dimset og småarbejdet. Hygget mig, I ved. Så for lissom at bøde på forsømmelsen kommer her smutvejen til afhandlingen, der hedder Lærende skribenter. Læring gennem respons i organisationens kollaborative skrivning. Så er der noget at gå i gang med. Hvem gider osse at se Forbrydelsen eller valgkamp, spise lakridser og strikke uldsokker? Næ, seriøst tanketrilleri, det er det vi vil ha!

Read Full Post »

10. oktober 2007, kl. 09:29

Afhandling færdigskrevet. Punktum sat.

Øvrige opgaver

  • Find på titel, ahem 
  • Få endelig godkendelse fra samarbejdsorganisation
  • Køb snotpapir, hostesaft, urtemedicin, næsespray
  • Tjek regler for aflevering
  • Skriv abstract
  • Skriv resumé
  • Tjek College English reference
  • Skriv 2x Doheny-Farina på littliste og sæt Lave før Levin
  • Overvej evt. gennemførelse af sidste-øjebliks-kommentar til konklusion fra medvejleder. I forlængelse heraf: Bevar roen.
  • Tjek farveprint – hvor?
  • Gennemfør korrektur
  • Afklar forsideillustration
  • 2. korrektur: Fjern horeunger
  • Skriv drivende sentimentalt forord
  • Udskriv
  • Indbind
  • Aflever Hep hey!!
  • Bliv beruset

Read Full Post »

Jeg ved at I følger med. Men jeg har været en uge i sommerhus for at få sand i ørerne og lirke mig ud af det røde felt igen.

Nu skal afhandlingen nørkles færdig.  Jeg er ved at læse hele teksten igennem og markere de sidste rettelser. Det ser fint ud, synes jeg. Det ville som sagt være vældig godt med en revidering af kapitel 1. Og et af teorikapitlerne kunne også have glæde af en overhaling, men det fungerer nogenlunde som det er. Hele næste uge kommer til at gå med at bakse mig igennem siderne og få styr på de sidste formaliteter. Så har jeg Danmarks bedste korrekturlæser siddende parat. Hun får det efter planen på fredag. Og så får jeg det tilbage i klumper så jeg kan gennemføre korrekturen. Så er der også liige et abstract, det bliver nok noget med de sene nattetimer.

Og så har jeg faktisk en konklusion som ingen andre end jeg selv har læst. Det giver lidt ondt i maven. Der er nemlig en model i den. Hvem sagde anvendelsesorienteret? Hm. Den skal jeg lige holde weekend på. Måske trækker jeg vejlederkortet. Min bivejleder har konklusionen liggende, men har gode grunde til ikke at kunne læse det. Så er der jo kun en tilbage. Midt i semesterstart. Det skal jeg nok gøre mig populær på.

Well, lokalpolitikken er onduleret – nu venter vi på hvad instituttet må bringe os af ændrede lokaleplaner. Som ikke kommer til at berøre mig. Jeg har fået job uden for universitetet. I en større organisation hvor jeg hvis alt går vel, kan arbejde videre med den praksislæring af kommunikation som jeg har forsket i og mener en hel del om i en større tekst hvis proces I efterhånden er nært bekendt med. Det er superdeluper. Der er et liv efter en ph.d.

Men jeg er ikke færdig her. Kun lige begyndt. I’ll keep you posted om de sidste afhandlingskrampetrækninger. Og derefter om alt det andet skriveri.

Read Full Post »

Jeg skylder en opdatering.

  • I mandags kopierede jeg omtrent 1.500 sider, satte dem i spiralryg og sendte dem afsted til mine samarbejdspartnere i den organisation jeg har lavet feltarbejde i. Delmål nået! Hurra for mig! Nu venter jeg på at høre dem, mens jeg skal lave de sidste rettelser der ingen betydning har for dem. Nå ja, jeg vil også gerne liige skrive kapitel 1 om, men det går nok.
  • I tirsdags forsvandt min dag i en lang personalefrokost om tilrettelæggelse af en ny kandidatuddannelse og ophedede gangdiskussioner om en ny lokaleplan på instituttet der vil putte de ph.d.-studerende og post doc’erne i storrumskontorer (5-10 personer i hvert lokale).
  • I onsdags holdt jeg fri og spiste sushi.
  • I torsdags deltog jeg i to møder om ph.d.-politik, herunder en såkaldt ‘drøftelse’ af føromtalte lokaleplan. Jeg må blogge om det for sig, for min harme er kolossal og denne post risikerer at ekslodere.
  • I fredags skrev jeg sammen med en ph.d.-kollega på et notat der skal overbevise institutledelsen om at lokaleplanen [tilkæmpet ro] må og skal droppes. Vi har ovenikøbet et smukt og godt alternativ der frigører en masse kvadratmeter og giver bedre tværfaglighed – vupti!

Så. Min uge gik faktisk i det store og hele op i lokalpolitik. Er det godt? Mange af mine ph.d.-kolleger er væsentligt bedre til at sidde på deres hænder end mig. Jeg har aldrig været ret god til at sidde på mine hænder. Og det er et mærkeligt tidspunkt at bruge tid på noget andet på.

Men det er godt. For det første fordi det er så hamrende vigtigt. Jeg har før skrevet om holdningen til ph.d.-studerende (og nu også  post doc’ere) her. Bortset fra at jeg snart fylder 35 og ikke længere vil finde mig i at blive behandlet som om jeg ikke eksisterer, har jeg jo opdaget at jeg faktisk elsker universitetet. Og den praksispolitik som udføres her hvor jeg er, er på det nærmeste selvmorderisk. Man er i færd med at sabotere de unge forskeres mulighed for at lave god forskning; i færd med at reproducere celle-kulturen hvor det fineste er at sidde i enmandskontorer (alle fastansatte tildeles naturligvis et enmandskontor i udkastet til lokaleplanen); og allerværst: i færd med at cementere et hierarki som 68-generationen kæmpede for at gøre op med, hvor fastansatte er i øverste kaste og vi andre flere hakker nede, nedenunder det administrative personale og de studerende. Jeg siger ikke at vi burde være i kaste nr. 2, jeg siger at organisationen universitetet skal gøre op med kastesystemet hurtigere end Helge Sander kan sige øf.

 Nå, nu eksploderede jeg alligevel. You know, det er VIGTIGT!

Den anden grund til at det er godt, er at jeg faktisk har følt det som en ferie fra min afhandling. Jeg har slet ikke tænkt på den hele ugen. Nu er jeg klar til at give den fuld skrue igen. Altså, når vi lige er blevet færdige med det der notat.

Read Full Post »

Hør lige det her: Min voodoo-dukke (se ovenfor) er blevet stjålet. Måske nogen har taget den med til et bedre og kærligere hjem. Måske var de bare fulde, og min dukke har været med på tur og er endt i en rendesten et sted (sandsynligheden er stor – det er lørdag morgen, og gangene lugter en lille smule af fest). Måske bad den om at blive hjulpet væk fra KUA. Jeg ved det ikke. Den var her i går, den er her ikke i dag. Jeg vælger at se det stærkt opmuntrende i at der er blevet festet her på gangene nederst i fødekæden.

Bortset fra det:

  • Konklusionen er færdig. På overfladen. Jeg tror nok at den liiige skal kvalitetstestes hos en eller to officielle og uofficielle vejledere.
  • Kapitel 1 findes i en færdig, men ikke særlig skarp version. Og i en bedre, men indtil videre imaginær version.
  • Kapitlerne imellem er færdige, pånær kapitel 3 der trænger til en opdatering omtrent på side 55 og et par sider frem.
  • Og så er der alt det løse: Bilag, dillioner af smårettelser og formuleringsfedteri, krydsreferencer og konsekvensrettelser (som i: Jeg laver et begreb om i kapitel 9, så nu tilbage til kapitel 1-8 og rette det igennem). Og korrektur, ej at forglemme.

I dag skal jeg lappe alle de småting jeg kan nå + lave en grov oversigt over bilag, så jeg på mandag kan udskrive og sende syv eksemplarer til den organisation hvor jeg har lavet projektet. De skal læse og rette i fakta og vigtigst: godkende.

Jeg er glad, men også en lille smule bedøvet. Og der er stadig lang vej igen. Det er ikke bare krukkeri: Kapitel 1 har vist sig at være en rigtig vampyr der suger mit blod og for helvede ikke vil sparkes på plads. Med konklusionen nogenlunde på plads er jeg dog lidt mere optimistisk.

Alt det her er en smule kedeligt og egentligt den slags bloggeri jeg bryder mig mindst om: Vil du se min smukke navle? Well, det er ikke fordi I er uvant med det her på denne plads, ahem, og jeg vil bare sikre mig at jeg ikke glemmer at denne her dag også var en del af processen. Og nu i gang.

Read Full Post »

Efter 14 dage med sla-dam-dunk lukning af det ene kapitel efter det andet uden de store forhindringer (men en masse små, jo tak!) står jeg nu foran et kæmpe gult skilt der kræver omkørsel.

Det er sådan her:

Kapitel 7 er lækkert og lukket

Kapitel 9 er næsten færdigt, helstøbt i en struktur der ‘holder på’ afsnit som ikke bare kan flyttes, og en struktur som jeg er rigtig glad for.

Kapitel 8. Ja. Det viser sig ved gennemlæsningen, her hvor jeg har planlagt sla-dam-dunk at lukke kapitel 8, at de fleste af de gode pointer er foregrebet i kapitel 7 eller står dødlækkert i kapitel 9. Det tilbageværende er noget juks, stort set.

Nu er jeg jo ikke bange for at slagte tekst. Hvis det skal ud, så skal det ud. Så min første tanke var, juhu, så slipper jeg for at skrive kapitel 8 færdig, det stryger bare lige ud til højre, ud i Afhandling fraklip-dokumentet. Særlig godt var det ikke, det skal guderne vide (Jeg sender en kærlig tanke til min respons-læser, der fornylig sled sig igennem alle de – på det tidspunkt – ekstremt ‘ulækre’ kapitler og klarede at give mig respons uden at fortrække en mine, eller at sende mig ned i kulkælderen. Det var en bedrift af de store, og jeg skylder, er I sindssyge.)

Men så let går det ikke. Det grundlæggende i kapitel 8, det der altså ikke står på en lækrere måde andre steder, er nemlig en af de væsentligste motivationer for hele afhandlingen: Respons er læring af skrivning i organisationen + mit samarbejde med organisationen var kraftstejlemig en genial måde at arbejde med læring af skrivning på (jeg har besluttet mig for at bande noget mere). Det er vigtige sager.

Hvafannengørmanså?

Man skriver det om. Ikke noget sladamdunk her. Det er bare om at være glad for at de andre kapitler var sladamdunk. Kapitel 9 bliver delt i to, fordi den første halvdel i nogen grad var kapitel 8, og den anden halvdel skiftede retning på en måde at det gjorde at man ikke kunne se at den første halvdel var kapitel 8-stof. Det lader sig gøre uden at ødelægge den lækre struktur. (Ja, jeg forstår godt hvad jeg mener). Og man sakser med hård hånd i det eksisterende kapitel 8, der hvor det vitterligt er noget juks.

Det man kan lære af denne historie, er at dette er en almindelig skriveproces-oplevelse. Jeg har oplevet det mange gange før. I denne afhandling er det første gang det sker på kapitelniveau, men det sker hele tiden i brødteksten. Man skriver og skriver udenom pointen – og pludselig opdager man at de firkantede klamamser der minder en om at man skal huske at skrive pointen, er blevet overflødige. Pointen er produceret. Hvis man er heldig, står den flottere end man havde planlagt.

Tro på det!

Read Full Post »

Older Posts »