Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Overspring’ Category

Jeg havde planlagt at blogge helt vildt, men i stedet har jeg, tja, dimset og småarbejdet. Hygget mig, I ved. Så for lissom at bøde på forsømmelsen kommer her smutvejen til afhandlingen, der hedder Lærende skribenter. Læring gennem respons i organisationens kollaborative skrivning. Så er der noget at gå i gang med. Hvem gider osse at se Forbrydelsen eller valgkamp, spise lakridser og strikke uldsokker? Næ, seriøst tanketrilleri, det er det vi vil ha!

Reklamer

Read Full Post »

Jeg skylder en opdatering.

  • I mandags kopierede jeg omtrent 1.500 sider, satte dem i spiralryg og sendte dem afsted til mine samarbejdspartnere i den organisation jeg har lavet feltarbejde i. Delmål nået! Hurra for mig! Nu venter jeg på at høre dem, mens jeg skal lave de sidste rettelser der ingen betydning har for dem. Nå ja, jeg vil også gerne liige skrive kapitel 1 om, men det går nok.
  • I tirsdags forsvandt min dag i en lang personalefrokost om tilrettelæggelse af en ny kandidatuddannelse og ophedede gangdiskussioner om en ny lokaleplan på instituttet der vil putte de ph.d.-studerende og post doc’erne i storrumskontorer (5-10 personer i hvert lokale).
  • I onsdags holdt jeg fri og spiste sushi.
  • I torsdags deltog jeg i to møder om ph.d.-politik, herunder en såkaldt ‘drøftelse’ af føromtalte lokaleplan. Jeg må blogge om det for sig, for min harme er kolossal og denne post risikerer at ekslodere.
  • I fredags skrev jeg sammen med en ph.d.-kollega på et notat der skal overbevise institutledelsen om at lokaleplanen [tilkæmpet ro] må og skal droppes. Vi har ovenikøbet et smukt og godt alternativ der frigører en masse kvadratmeter og giver bedre tværfaglighed – vupti!

Så. Min uge gik faktisk i det store og hele op i lokalpolitik. Er det godt? Mange af mine ph.d.-kolleger er væsentligt bedre til at sidde på deres hænder end mig. Jeg har aldrig været ret god til at sidde på mine hænder. Og det er et mærkeligt tidspunkt at bruge tid på noget andet på.

Men det er godt. For det første fordi det er så hamrende vigtigt. Jeg har før skrevet om holdningen til ph.d.-studerende (og nu også  post doc’ere) her. Bortset fra at jeg snart fylder 35 og ikke længere vil finde mig i at blive behandlet som om jeg ikke eksisterer, har jeg jo opdaget at jeg faktisk elsker universitetet. Og den praksispolitik som udføres her hvor jeg er, er på det nærmeste selvmorderisk. Man er i færd med at sabotere de unge forskeres mulighed for at lave god forskning; i færd med at reproducere celle-kulturen hvor det fineste er at sidde i enmandskontorer (alle fastansatte tildeles naturligvis et enmandskontor i udkastet til lokaleplanen); og allerværst: i færd med at cementere et hierarki som 68-generationen kæmpede for at gøre op med, hvor fastansatte er i øverste kaste og vi andre flere hakker nede, nedenunder det administrative personale og de studerende. Jeg siger ikke at vi burde være i kaste nr. 2, jeg siger at organisationen universitetet skal gøre op med kastesystemet hurtigere end Helge Sander kan sige øf.

 Nå, nu eksploderede jeg alligevel. You know, det er VIGTIGT!

Den anden grund til at det er godt, er at jeg faktisk har følt det som en ferie fra min afhandling. Jeg har slet ikke tænkt på den hele ugen. Nu er jeg klar til at give den fuld skrue igen. Altså, når vi lige er blevet færdige med det der notat.

Read Full Post »

Jeg følger jo med på din blog. Det er der to mennesker der har sagt til mig i dag.

Og selv om jeg dårligt ved hvad måned det er (og i øvrigt har haft det samme par bukser på i snart 14 dage, jeg kan ikke finde på andet, men de bliver dog vasket med mellemrum), kan jeg dog godt komme med en opdatering. Så der er noget at følge med i.

  • Afhandlingen skal være færdig og sendes til den organisation hvor jeg har lavet min empiri, mandag d. 10. september. Det giver, inklusiv i dag, 7½ arbejdsdag.
  • Organisationen har en måned til at læse den.
  • I den måned ordner jeg formalia (referencer, bilag, korrektur, dippedut og dimmelum). Og holder en lille smule hårdt tiltrængt ferie.
  • 7½ dag + 10. september + en måned + formalia + ferie = cirka 10. oktober.

Så. Nu har jeg sagt det. Råd nr. 4 i Dr. Kasparis fem gode råd mod overspringshandlinger (se også om yndlingsord som for eksempel procrastination hos Nadja) er:

4. Advertise and share the pain. Sometimes it’s peer pressure that can work for you…

Read Full Post »

Når jeg bliver gammel, håber jeg at udgive mine erindringer under titlen: Hvem skulle have troet det? Om ph.d.-projektet og andre fucked-up planer der endte lykkeligt mod alle odds.

Read Full Post »

  1. Mælket, men stærk kaffe (pulverversionen)
  2. Blue Jeans
  3. Køleskabsvand i flaske så jeg kan spise flest mulig Blue Jeans

Gentages med faste intervaller.

Read Full Post »

I dag er her så stille at jeg ikke engang behøver at slukke for min Outlook for at bryde mine overspringsvaner (læs her hvis I ved hvad jeg mener). Ikke det mindste lille pling forstyrrer.

Jeg ved godt hvad det betyder. Jeg håber at I har det godt ude på stranden, alle sammen.

Read Full Post »