Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Retorik’ Category

Jeg har bygget et nyt site op her: http://katrinedahlclement.wordpress.com. Håber I ka li det.

Reklamer

Read Full Post »

Med 1½ uges forsinkelse kan jeg fortælle at jeg er blevet fritstillet.

Jeg forsøgte virkelig at gå på arbejde. Virkelig. Og jeg vidste godt at det ikke var det bedste for mig at være der – det var jo derfor at jeg havde bedt om at blive fritstillet i første omgang. Men alligevel tænkte jeg at det da ikke var så slemt. Jeg har jo guldkolleger,  søde og kloge. Og sjove arbejdsopgaver som jeg er glad for.

Så jeg dukkede op når jeg ikke havde aftaler om hjemmearbejde. Med sygdom (januar!) blev det ikke til megamange dage, men dog noget. Og det var drænende. Fuldstændig.

Og endelig kom der en dag – og jeg skal ikke kede jer med detaljerne andet end at sige at jeg ikke kunne holde tårerne tilbage selv om Jodi Glickman hævder at det skal man gøre alt for at undgå at gøre på sit arbejde. (Jeg kan følge hendes argument langt, men er ikke absolut enig, men den kan vi jo tage en anden dag. Lige nu vil jeg nøjes med at sige at så er vi mange der har pisset ved siden af et par gange i årenes løb).

Hvorom alting er: Heureka! Både for mig og mine kolleger stod det pludselig soleklart at den der fritstilling gav mening og var nødvendig. To dage senere fik jeg opkaldet fra min daglige leder om at beslutningen var truffet om at fritstille mig alligevel. En kæmpelettelse. Jeg er blevet “fritstillet med modregning,” hvilket vil sige at så snart jeg får et andet job, ophører min løn. Med lidt held og et nyt job til mig i sigte vil det sige at også min arbejdsplads får noget ud af den aftale, idet de undgår at betale løn til mig i hele min tremåneders opsigelsesperiode.

Hvis Glickman har en pointe, er det at det slider at være åbenlyst ked af det på sit arbejde, både på den enkelte og på kollegerne. Og derfor er omkostningerne ved at bide tænderne sammen og fortsætte større end omkostningerne ved at sige tak for nu, også selv om det umiddelbart ser ud til at være en gevinst for mig. “Nååårh, hvad får du så tiden til at gå med?” har folk spurgt mig lige siden, nogle med slet skjult misundelse.

Ja, altså. Gevinst og gevinst. Det er jo så meget sagt. Jeg er jo blevet afskediget. Min arbejdsplads har sikret sit budget, mens mit og min families er blevet bragt i overhængende fare.  Så jeg får tiden til at gå med at knokle for at sikre at vi ikke sidder grå i hovederne om 3/4 år og er nødt til at beslutte at sælge vores dejlige hus før det er for sent.

Og DÉT knokleri er der så nogle vældig dejlige gevinster ved, for eksempel at jeg styrer imod at arbejde freelance på deltid og tjene penge på at lave nogle af de ting jeg har mere forstand på end de fleste. Retorik, skrivning, feedback. Kurser og artikler. Rådgivning, måske. Sweet. Så kan man for eksempel arbejde med drengen som sidemand mens han spiller et eller andet på friv.com jeg er for gammel til at forstå.

Read Full Post »

http://bitchphd.blogspot.com/2007/07/happy-4th-of-july.html 

Her er – til alle jer der som jeg indtil for kort tid siden troede at kun en ud af en million amerikanere var eksplicitte Bush-modstandere – en post hos Bitch inklusiv en helt fantastisk brandtale sendt på NBC d. 3. juli. Tro mig – det er ti minutter værd, selv på en travl dag, og selv for ikke-retorikere. Og selv om 4. juli efterhånden er to dage væk. Anette Heick har fundet sin overmand.

Lad mig så i samme åndedrag lave lidt forventningsmarkedsføring: Om ganske kort tid vil denne slags posts være at finde et helt andet sted ude i det virtuelle rum. Retorisk kritik på den fede måde. I vil vide det når det sker.

Read Full Post »

Er lykkeligt genforelsket i min lille isvaffel (Ishuffle) og hører podcasts på vej til KUA. Det er blevet til en masse Kaffeklubben. I dag hørte jeg programmet fra den 6. marts om at have følelserne uden på tøjet. Alexander Kjerulf, der tilsyneladende er en meget glad mand der har formået at tjene penge på det, holdt stædigt på følelsernes fordele. Negative følelser der undertrykkes, bliver stærkere; og positive følelser forsvinder.

Og så pointerede han hvad Chaim Perelman og Lucie Olbrechts-Tyteca sagde allerede i deres New Rhetoric i 1958: Det er ikke sådan at vi beslutter os for hvad vi vil gøre efter en nøje, rationel afvejning af sagens argumenter (beslutningsproces version 1). Næ, vi har besluttet os på forhånd, og så leder vi efter de argumenter der understøtter den beslutning (version 2). Kjerulfs budskab var at det er vores følelser der styrer beslutningen, og frem med det, lad os sige det højt, for sevans. Denne påstand (det er et pænt ord på retorisk) bakkede han op med “forskningen viser”. Det har jeg ikke brug for – jeg synes at Perelman og Olbrecht-Tytecas indsigt er indlysende uden hvidkitlede tal. Lav en lille selvanalyse: Hvordan plejer du at nå frem til en beslutning? Version 1 eller version 2?

Read Full Post »

Dagens gode ørefigen

En hånd. Jeg har lige haft en hvorfor-fandt-jeg-ikke-selv-på-det?-oplevelse, som i det mindste Retorikmagasinets redaktion og lige om lidt også jer læsere vil kunne dele med mig. Det handler om en hånd.

Verdens bedste blad er altså lige dumpet ind af brevsprækken. Det er som sædvanligt fuldt af guld (lige pludselig synes jeg fx at Clement Kjersgaard er fed), men en ellers på overfladen lidt kedelig artikel om musisk kommunikation løber med førstepræmien. Dirigent og retoriker Peter Ettrup Larsen præsenterer os for The Preparatory Palm. Retorikkens fem forarbejdningsfaser som fingrene på en hånd. Inventio er tommelfingeren, og man kan naturligvis “give sig selv ‘thumbs up'” når inventio er på plads. Pegefingeren – dispositio – udpeger de emner som man vil forholde sig til. Elocutio, stilen, sidder fint i langfingeren der som Ettrup Larsen skriver “om nogen kan signalere stil” (han mener det der i min ungdom hed ‘skråt op’). Ringfingeren er memoria, huskefingeren som vi bærer vielsesringen på, skulle vi glemme at vi faktisk har givet et løfte. Og lillefingeren er naturligvis actio, den fremtræden og væren i nuet som vi snor vores publikum om.

Det er den mest vidunderlige memoria-metafor jeg er stødt på. Ikke mindst fordi hånden jo netop er dirigentens redskab. En dygtig dirigent har orkestret og publikum i sin hule hånd. Jeg kunne blive ved.

Og så har jeg slet ikke været inde på det skønne begreb “det klingende nu” som Ettrup Larsen også introducerer. Actio, naturligvis, men forbundet til de øvrige forarbejdningsfaser og en dynamisk, billedmættet memoria (det er noget med en kamel). Dirigenten bevæger sig på flere planer, men er hele tiden til stede i det klingende nu. Det forekommer mig nærmest at være meningen med livet, men måske har jeg bare drukket lidt for meget kaffe her til formiddag.

Read Full Post »

“De fleste af os hænger fast i den fordom, at teori går forud for praksis og under alle omstændigheder er finere end praksis. (…)

Vi glemmer den simple lærdom, at videnskabsteoretisk erkendelse er sekundær i forhold til den måde, vi orienterer os på i vor praksisverden. Hvis jeg skal forklare, hvad en ølåbner er, gør jeg det bedst ved at vise, hvordan man lukker øller op med den. En tings mening er dens brug.”

Citatet er af Jørgen Fafner fra artiklen Retorikkens brændpunkt i Rhetorica Scandinavica nr. 2, 1997. To af mine studerende har gjort mig opmærksom på det, og hvor er jeg taknemlig.

Read Full Post »

Nåmmen, jeg bloggede altså i sidste uge, men min post gik tabt. Det er rigtigt! Det er også for det bedste, for jeg havde skrevet noget ret sarkastisk om bløde hverdagslivsblogs med strikkeopskrifter, muffinopskrifter, ironiseroverhavnefronten-opskrifter, semigjegharopdagetnogetspændendeibyrummet-opskrifter, minebørnervildtnuttede-opskrifter. Bloggeri som jeg elsker højt og elsker at hade. Det sidste vist mest når jeg har dårlig samvittighed over min egen. Ahem.

Hvorom alting er: Andre får meget mere ud af bloggeriet end småsnak, afdanket forskning og sure opstød. Tjek denne her kollaborative blog hittet på af de fænomenalt initiativrige retorikstuderende: http://skrivedidaktikken.blogspot.com/. Jeg bøjer mig i støvet.

Read Full Post »

Older Posts »