Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Steder der styrer’ Category

Så sidder jeg her og skal styre skuden igen. Min sidste sammensparede ferie i dette ferieår går på forsvarsforberedelse. Der er 11 dage til, hvis jeg tæller i dag med. Fratrukket en enkelt fridag (påskemandag) og en uaflyselig arbejdsdag (onsdag), bliver det til ni arbejdsdage.Her til formiddag har jeg fået overblik over hvad der skal nås, lavet et skema over temaerne i bedømmelsesudvalgets kritikpunkter og brainstormet på mine første, umiddelbare svar (“Klo er en klaptorsk, en klaptorsk,  en klaptorsk”. Nej, det går vist ikke). Og så er jeg gået i gang med at læse. Afhandlingen altså. Det er lissom ved at være fem måneder siden jeg sidst havde et intimt forhold til den.Men jeg vil ikke have sex med min afhandling. Bare lære den lidt bedre at kende. Måske skal vi bare være venner, nu efter at vi har holdt en pause.Så har jeg aftalt generalprøve med en god kritiker. Ladet to kander the blive kolde. Og har ringet op i børnehaven for at sige at jeg nok fejlbedømte vejret da jeg i morges vurderede at det forlængst må være slut med vanter og – gru! mit moderskab har fejlet – elefanthuer. Jeg håber at de blå læber har fortonet sig på barnet når jeg henter ham ved bussen i dag. 

Read Full Post »

Jeg følger jo med på din blog. Det er der to mennesker der har sagt til mig i dag.

Og selv om jeg dårligt ved hvad måned det er (og i øvrigt har haft det samme par bukser på i snart 14 dage, jeg kan ikke finde på andet, men de bliver dog vasket med mellemrum), kan jeg dog godt komme med en opdatering. Så der er noget at følge med i.

  • Afhandlingen skal være færdig og sendes til den organisation hvor jeg har lavet min empiri, mandag d. 10. september. Det giver, inklusiv i dag, 7½ arbejdsdag.
  • Organisationen har en måned til at læse den.
  • I den måned ordner jeg formalia (referencer, bilag, korrektur, dippedut og dimmelum). Og holder en lille smule hårdt tiltrængt ferie.
  • 7½ dag + 10. september + en måned + formalia + ferie = cirka 10. oktober.

Så. Nu har jeg sagt det. Råd nr. 4 i Dr. Kasparis fem gode råd mod overspringshandlinger (se også om yndlingsord som for eksempel procrastination hos Nadja) er:

4. Advertise and share the pain. Sometimes it’s peer pressure that can work for you…

Read Full Post »

Dr. Kaspari er stadig ude for at lede efter myrer, og så må jeg jo selv træde i karakter.

1) Opdel skrivningen i inventioskrivning og målorienteret skrivning

Nej, der er aldrig noget nyt under solen. Jeg har for 117. gang opdaget at det bare ikke fungerer for mig at lave dispositioner. Først skriver jeg løs og kaster om mig med underafsnitsoverskrifter. Efter nogen tid strukturerer teksten sig selv. Og hvis den ikke gør, så gør jeg det, uden at det af den grund føles som et nederlag. Dernæst: Målorientering. Nu følges afsnitsinddelingen op af en arbejdsplan, der selvfølgelig følges efter Thomas B’s fortræffelige anvisninger.

2) Lav prioriterede læselister

Der skal læses. Det skal der. Det gøres ikke uden. Dr. Kaspari siger: Read obsessively, så det er alvorligt, altså. Lav en liste over alle de tekster der ikke er til at komme uden om, og så alle de tekster der ville være dejlige at læse i tilgift. Og nu kommer det vigtige: Sæt dem i rækkefølge. Hvafforenen er den vigtigste? Læs den først. (Jeg har ikke lovet at det her ville blive svært, så I må ikke være skuffede).

3) Læs en tekst hver dag. Gerne på et fastsat tidspunkt

Eller en halv. Afhængig af længde. Regler er for logikere og konservative folketingspolitikere. Gode råd og situationsbestemt selvtænkning er for os andre. Og altså, jeg er jysk og derfor i teorien beskeden og bange for at blive afsløret som en hykler. Men det følgende er rigtigt, i hvert fald lige for tiden: Jeg står tidligt op og læser. Hvis man er B-menneske, kan det sagtens vente. Det er ikke sådan ment. Men derimod ment sådan at ellers får jeg det ikke gjort. Find dit eget gode tidspunkt. Og gå i gang med at sætte flueben på listen.

4) Hold op med at læse. Skriv

OK, det var snyd. Men den er den vigtigste.

Read Full Post »

http://bitchphd.blogspot.com/2007/07/happy-4th-of-july.html 

Her er – til alle jer der som jeg indtil for kort tid siden troede at kun en ud af en million amerikanere var eksplicitte Bush-modstandere – en post hos Bitch inklusiv en helt fantastisk brandtale sendt på NBC d. 3. juli. Tro mig – det er ti minutter værd, selv på en travl dag, og selv for ikke-retorikere. Og selv om 4. juli efterhånden er to dage væk. Anette Heick har fundet sin overmand.

Lad mig så i samme åndedrag lave lidt forventningsmarkedsføring: Om ganske kort tid vil denne slags posts være at finde et helt andet sted ude i det virtuelle rum. Retorisk kritik på den fede måde. I vil vide det når det sker.

Read Full Post »

Flow

Det forløsende råd kom via stedfortræder fra Thomas Basbøll: Lav en plan for hvornår du skriver på hvert afsnit og fortsæt så efter planen lige gyldigt om det enkelte afsnit er færdigt eller ej.

Bevægelse er nøglen. Sid stille på stolen, men ikke i teksten og for alt i verden ikke i hovedet.

Read Full Post »

So, my first post in English. I have this idea that language shapes our thinking profoundly (something to do with being a rhetorician, I guess. Aristotle, I’m sure, must have said that already. He usually has, whenever you think you’ve had an original thought.). Although I find that I think well in English, I think differently in Danish. Since my work is on Danish professional writers, it makes sense to stick to my back yard vernacular. This has been a difficult decision because the field within which I do my research, composition studies, is predominantly English spoken. Most composition research stems from USA. So I am missing out on good collegial collaboration by being such a stubborn language conservative. Or conservator, depending.

Well, there is a good reason for cheating on my mother tongue today. Over at Positive Sharing, Alexander has posted an email which I sent to him recently. We both had the pleasurable experience of being quoted in a Danish newspaper feature on praise, and I wanted to keep the discussion going. Below is my email to Alexander, and here is the post he wrote. The comments are interesting to someone like me who thought I was making a point everyone kinda knew already. I guess I should write some more on specific praise in a hurry, huh?

Hej Alex,

And I am quoted in that same article for saying something to the effect that general and superficial praise can be pointless or at its worst negative. Praise should be specific and concrete (as should criticism!). Don’t say: I love your website. Do say: I love the way you create a friendly community on your website by actually reading and commenting so sincerely on the comments made by your readers. You pay attention to detail. You listen to their stories and connect them with your ideas. You try to give useful advice. You are not afraid of being open about your flaws. I specifically noticed the way you replied to N’s comment, that was…

Giving specific praise is extremely difficult. Paying attention, analyzing, reflecting is necessary. We need to get engaged, to get into stuff, to care. Unlike sending off non-commital superlatives in all directions, which is pretty easy, but not particularly useful in any other terms than making the receiver feeling momentarily good about herself (which is a very good thing, I am totally with you on that).

The point is, that in order to learn from praise, so that we can do more of what it was that we did well, we need to know specifically what it was.

This dimension of praise is often overlooked. It shouldn’t be. The psychological dimension and the learning dimension of praise can so easily go hand in hand. In fact, I am convinced that the psychological benefits of praise are greater if that praise is given in a specific way.

Read Full Post »

Er lykkeligt genforelsket i min lille isvaffel (Ishuffle) og hører podcasts på vej til KUA. Det er blevet til en masse Kaffeklubben. I dag hørte jeg programmet fra den 6. marts om at have følelserne uden på tøjet. Alexander Kjerulf, der tilsyneladende er en meget glad mand der har formået at tjene penge på det, holdt stædigt på følelsernes fordele. Negative følelser der undertrykkes, bliver stærkere; og positive følelser forsvinder.

Og så pointerede han hvad Chaim Perelman og Lucie Olbrechts-Tyteca sagde allerede i deres New Rhetoric i 1958: Det er ikke sådan at vi beslutter os for hvad vi vil gøre efter en nøje, rationel afvejning af sagens argumenter (beslutningsproces version 1). Næ, vi har besluttet os på forhånd, og så leder vi efter de argumenter der understøtter den beslutning (version 2). Kjerulfs budskab var at det er vores følelser der styrer beslutningen, og frem med det, lad os sige det højt, for sevans. Denne påstand (det er et pænt ord på retorisk) bakkede han op med “forskningen viser”. Det har jeg ikke brug for – jeg synes at Perelman og Olbrecht-Tytecas indsigt er indlysende uden hvidkitlede tal. Lav en lille selvanalyse: Hvordan plejer du at nå frem til en beslutning? Version 1 eller version 2?

Read Full Post »

Older Posts »