Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Uncategorized’ Category

I går ringede en af mine nye kolleger. Hun  havde fået ansvaret for at “oprette mig i systemet” som det hedder, praktiske ting som at sørge for at jeg får computer, e-mailadresse og adgang til arbejdspladsens it-systemer. Så det talte vi kort om.

 

 

Og så sagde hun: Jeg skal lige høre noget andet. Jeg kan se her på dit CV at du løber. Det gør jeg også. Du skal da være med i den lokale løbeklub, skal du ikke? Det er rigtig hyggeligt.

 

Og så fik vi os en lang telefonsludder om hendes planlagte marathonløb nr. 2, og mit planlagte halvmarathon nr. 1. Om træningspas og intervaller og cocktails i Berlin. Og vi har ikke en gang mødt hinanden i virkeligheden endnu.

 

Så let er det at tage godt imod en ny medarbejder. Damen i telefonen turde række ud og gribe fat i mig selv om hendes ærinde var rent administrativt. Hun vidste noget om mig fra mit CV som hun havde fået fordi min adresse stod på det – og så blev hun nysgerrig og fulgte sin nysgerrighed, bare sådan menneske til menneske. Hun kunne have valgt at tænke: Narj, jeg venter lige og ser hvad hun er for en, hende Katrine. Heldigvis for mig gjorde hun det modsatte og tog løbeskoene på og spænede lige ind i mit hjerte, og blev den første kollega der også var en ægte person, allerede inden jeg er begyndt.

 

Der kan og skal siges meget godt om introduktionsprogrammer, velkomstbuketter og -taler, og ikke mindst den efterhånden obligatoriske fælles morgenmad komplet med basser. Det er brandgodt. Men den personlige forbindelse slår det hele med 42,195 kilometer.

 

Read Full Post »

Så sidder jeg i toget.

Siden jeg blev varslet fyret, har jeg

– været hjemme en dag (dagen efter varslet)
– været på arbejde to dage
– været fritaget for tjeneste frem t høringsfristen, dvs at jeg har siddet hjemme og skrevet partssvaret om den varslede afskedigelse. Det kostede sgu en del energi.
– haft en sygedag
– holdt tidlig juleferie og brugt en masse feriedage på det. Ved ikke om det kan anbefales, men jeg havde virkelig brug for ikke at skulle tænke på det arbejde.
– haft en dag m jobsamtale. Det er aftalen at det får jeg fri til
– været syg i tre dage.

Jeg hoster stadig som en søløve, og der er ting jeg hellere vil end hen at sidde ved det skrivebord, men nuvel.

I dag forhandler min fagforening med min arbejdsplads om vilkårene i opsigelsesperioden. Altså hvad de forventer af mig. I mange organisationer er fritstilling en selvfølge. Ikke i kommunerne i sparetider. Jeg venter og krydser fingre.

Read Full Post »

Jeg er ikke altid så god til at fortælle de kedelige, praktiske ting. Her kommer et par af dem.

Hvorfor er jeg blevet fyret?

Jeg er blevet varslet afskediget som led i en sparerunde i den kommune jeg arbejder i. Sparerunden er dels en konsekvens af generelle besparelser, dels af et overforbrug på administrationens lønkonti der nu skal nedbringes. Det overordnede kriterium for afsked er kompetencer i bred forstand i forhold til opgaver. Det vil sige et meget meget bredt kriterium. Jeg har ikke fået en begrundelse for hvorfor jeg er valgt ud, andet end at de kommunikationsopgaver, der udgør halvdelen af min stilling, kan løses bredt i organisationen.

Hvordan har jeg det så med det, sådan helt rationelt?

OK, på spejderære. Det er en ledelsesprioritering hvordan man gennemfører besparelser, og hvilke opgaver man skærer fra. Jeg tror på at kommunikation er en faglighed og ikke et knips med fingrene. Jeg ser strategisk og velkoordineret kommunikation som en nødvendighed i organisationer i krise, og derfor er jeg naturligvis ikke enig i at kommunikation er en opgave der uden videre kan bredes ud i organisationen. Og jeg ærgrer mig over at der bliver skåret i udvikling – jeg tror ikke det er hensigtsmæssigt på længere sigt. Men som sagt: Det er en ledelsesprioritering – og jeg kunne lige så godt være den der var ansat til at skulle hjælpe organisationen til at finde meningen igen efter at nogle andre var blevet fyret. Rent faktisk skrev jeg for en lille måneds tid siden et løst idéudkast til lederen i medarbejderbladet – det blad der skulle komme efter prikkerunden og give håb i en svær tid.

Hvordan har jeg det følelsesmæssigt med at være blevet fyret?

Det er så svært at svare på. Som man kan læse af mine tidligere indlæg, er det en følelsesmæssig rutschebane. Jeg har været superglad og meget ked af det. Meget vred og til tider hævntørstig. Fra de andre fyrede jeg har talt med i ugernes løb, ved jeg nu at alle de følelser er almindelige. Jeg kan mærke at fyringen sætter sig spor i mit faglige selvværd, også selv om det er min opfattelse at de der har truffet beslutningen om min afskedigelse, ikke har kendskab til mine faglige kompetencer (det er blot fire måneder siden jeg vendte tilbage fra barsel, og i mellemtiden har jeg fået ny leder). Alligevel kommer det til at fylde en del i årene fremover, kan jeg mærke. Det er barsk. Men jeg tror også at det er lærerigt. Hvis jeg en dag skal være leder, tror jeg at det vil hjælpe mig at have oplevet det her.

Hvordan ser forløbet ud?

Indtil videre sådan her:

Jeg modtog et varsel om påtænkt afsked. Det skete ved en personlig samtale med min leder d. 2. december.

Jeg fik 14 dage til at skrive et såkaldt ‘partssvar’ hvor jeg svarer på den påtænkte afsked. Sagt med andre ord: Jeg prøver på at overbevise min arbejdsgiver om at de skal lade være med at fyre mig.

Varslet udløb torsdag den 16. december.

Den 21. december modtog jeg i min postkasse det officielle brev om min afskedigelse.

Her efter nytår går forhandlingen om vilkårene i opsigelsesperioden i gang. Det bliver varetaget af fagforeningen, i mit tilfælde DJØF, der også har givet mig sparring på partssvaret.

Hvad forhandler fagforeningen og arbejdspladsen om?

Det man forhandler om, er i hvilket omfang jeg skal fortsætte på mit arbejde og evt. også om kompensation. I udgangspunktet er mine rettigheder mit opsigelsesvarsel. Eller sagt med andre ord: Det eneste jeg har krav på uden forhandling, er at arbejde som sædvanligt (og modtage løn for det) i opsigelsesperioden.

SKAL man virkelig gå på arbejde?

Jeps. Det kommer bag på mange mennesker når jeg fortæller det – mange tror at en person der er blevet fyret, også skal forlade arbejdspladsen med det samme. Et ofte stillet spørgsmål til en fyret, har jeg fundet ud af, er derfor: Hvad får du så tiden til at gå med? Svaret er: De fleste får tiden til at gå med at arbejde. For det har man pligt til med mindre fagforeningen og arbejdspladsen forhandler sig frem til noget andet, eller med mindre arbejdspladsen i udgangspunktet giver den eller de fyrede andre vilkår. Som for eksempel min gode venindes arbejdsplads, en statslig organisation, der fornylig gennemgik en omfattende fyringsrunde. Her blev alle afskedigede medarbejdere fritstillet med det samme, det vil sige at de kunne gå hjem umiddelbart efter at have modtaget fyringsvarslet uden at have pligt til at vende tilbage på arbejde. OG de fik x antal måneders ekstra løn oveni deres opsigelsesvarsel. For min veninde ville det have betydet, hvis hun var blevet afskediget, knapt et år med fuld løn.

Well, hvordan mine vilkår bliver, finder vi altså ud af i den kommende uge, forhåbentligt. Jeg ønsker mig de bedste muligheder for at komme videre i min karriere, altså så meget tid som muligt til at søge arbejde og nye muligheder i mit arbejdsliv. Jeg er spændt på hvad min arbejdsplads vil forlange af mig.

Read Full Post »

Mandag. Jeg gjorde det som andre mennesker gør om mandagen. Jeg gik på arbejde.

Hvad, skreg min veninde i telefonen? Er du på arbejde? Jamen, de har jo fyret dig?

På en måde. Teknisk set er jeg ikke fyret endnu, jeg har modtaget et brev om at min arbejdsgiver påtænker at afskedige mig fra den 16. december. Det betyder 1) jeg er ikke fyret endnu og 2) jeg har pligt til at gå på arbejde.

Well, det har man jo bare overhovedet ikke lyst til. Og min fagforening sagde meget klart at vældig mange vælger at sygemelde sig, ikke for at slippe for at arbejde, men fordi den psykiske belastning af en fyring er kolossal. Det gør bare ondt, det shit. Men jeg var nogenlunde ok da jeg stod op.

OK, så jeg tog toget og kiggede lidt ud på snelandskabet undervejs. Hoppede på en bus med verdens sødeste tørklædeklædte chauffør og tænkte lidt på hvor meget mere tillidvækkende hun var end ham den bundsure, utilfredsstillede bushersker der plejer at sidde bag rattet. Stod et øjeblik foran rådhuset, kun et øjeblik, det var vigtigt at holde momentum. Og lige der havde jeg virkelig ikke lyst til at køre flexkortet igennem og gå op ad trappen. Men jeg har dejlige kolleger, og det var godt at se dem igen. Godt jeg kom og fik fødderne til at gå op ad den trappe. Snakkede med min nærmeste kollega der også er min daglige leder og aftalte at den fortrolige snak som vi så ofte har om alt muligt og ingenting i organisationen, må vente indtil alt det formelle er på plads – indtil da sidder vi på hver vores side af bordet, og sådan er det, det er helt fair.

Så arbejdede jeg. Spiste restemad fra julefrokosten i fredags, som jeg ikke deltog i. Og så tog jeg hjem. Jeg tog ikke til direktørens 60-års reception. Det var, synes jeg, mere end man kunne forlange.

Read Full Post »

Så. Den første tid efter prikkerunden har en stor overskrift i blinkende, kulørte lygter: Kærlighed.

Sms’er og opkald fra gamle kolleger der havde hørt rygtet. Kommentarer på Facebook hvor jeg også postede blogindlægget, og her på bloggen, som I kan se. Emails. Krammere fra mine mange dejlige naboer i bofællesskabet. Tilbud om sparring, samarbejde, coaching, branding. Blomster. Åbne barskabe. Peptalks – jeg kan nærmest åbne en julekalender med alle de peptalks jeg har fået og fået lovning på når der er behov. Der er folk der siger dejlige ting om mig som menneske, og folk der siger dejlige ting om mig som fagperson. Og begge dele.

Jeg føler mig heldig, og det betyder alverden, også selv om det på nogen måde er det ‘man gør’ i sådan en situation. Min tidligere kollega, der nu er rykket videre til en anden kommune, var øjensynlig lidt bekymret for om jeg var manisk fordi jeg ikke var nedbrudt, deprimeret og i tårer. Han er en god mand, en af de bedste. Jeg tror ikke at jeg er manisk. 🙂 Men alle de fine ord fra jer gjorde faktisk min ‘virkelighedsfornemmelse’ lidt dybere. Jeps, det er noget lort. Og ja, det er da helt ubegribeligt. Men nej, det er ikke verdens ende – og der er mange andre end mig der er overbeviste om at fremtiden bliver endnu bedre end nutiden var for et par dage siden.

Hvad lavede jeg ellers i går?

  • Jeg løb en eventyrlig tur i blidt dalende sne.
  • Jeg kørte med pigen til lægen for det der øretjek. Stadig vand på ørerne, stadig en glad og veltilfreds tyksak. Nyt tjek om en måned, business as usual.
  • Jeg talte længe og flere gange med min fagforening, hvor de havde relativt meget at se til – jeg er jo ikke den eneste på min arbejdsplads der er blevet fyret, men en ud af 14, og det er den samme konsulent der har ansvaret for forhandlinger for alle DJØF’ere ansat i den kommune. Eftersom tillidsrepræsentanten også har modtaget et fyringsvarsel (!), kan hun ikke hjælpe. Den korte version af forløbet foran os afskedigede er at vi nu har en høringsperiode på 14 dage, frem til d. 16. december, hvor vi så faktisk bliver afskedigede. Jeg skriver mere om høringsperioden og strategien for høringssvaret senere, når jeg lige er kommet så langt. Mit mål er at få så meget tid som muligt til at søge job i perioden frem til d. 1. april. Det er ikke nødvendigvis min arbejdsgivers mål, ahem. Det kan man have holdninger til – lad os se hvad der sker.
  • Vi spiste aftensmad i fælleshuset med stearinlys og flere krammere, drak fino rom og spiste fyldte chokolader og sludrede.
  • Og så faldt jeg i søvn i sofaen. Og tog hovedpinepillerne i nat – hvis man endelig skal have tømmermænd, kan de lige så godt fremskrives lidt, så de er væk om morgenen.

Og manden og drengen bygger en igloo i gården. Kærlighed.

Read Full Post »

Jeg har lært afsindig meget i de seneste uger, og den bedste hjælp man kan få i forberedelsen til sit ph.d.-forsvar, er fra sine kolleger. Andre ph.d.-studerende og dem der allerede har fået de flotte bogstaver. Dem jeg kender, er fantastiske. Stort set alt det der står nedenfor, stammer fra dem. Det virkede, og de gode råd fortjener at blive videregivet.

Hold generalprøve og øv dig

Hav dit oplæg klar i god tid, uanset om det er fuld tekst eller fra stikord, og hold så en generalprøve, helst hos en der selv har været igennem et forsvar. Hav også dine slides med, så det er helheden der bliver vurderet. Du skal holde det i plenum alligevel, så selv om de første minutter er lidt mærkelige, er det en ideel lejlighed for at høre om du kan tage ordene i din mund, om dine slides understøtter pointerne, om du gør dig selv retfærdighed. Der bliver helt sikkert et redigeringsarbejde bagefter, men så kommer skidtet godt på plads. Og så skal du køre oplægget igennem flere gange inden du skal på. Det har flere fordele. For det første får du hver eneste gang luget ud i nogle af de ting der er så svære at tage i munden: verbalsubstantiver, abstraktioner, skriftlig syntaks. For det andet giver det lidt mere ro i maven til premieren.

Gør det helt klart hvad der er dine bidrag til forskningen

Den her er svær for mange af os som har lært at vi helst skal sætte vores lys under en skæppe. Men det skal vi ikke. Som en af mine uundværlige uofficielle vejledere gjorde mig opmærksom på, er det faktisk formålet med ph.d.-forsvaret at kandidaten fortæller hvad hendes eller hans bidrag til forskningen er. For mig indebar det, at jeg gjorde det tydeligt hvad af det jeg sagde i mit oplæg, der var taget fra den eksisterende forskning (og det er jo helt legitimt!) – men ikke mindst hvad jeg er den første eller næsten første, eller første i Skandinavien, til at mene noget om. Det indebar at jeg rigtig mange gange i løbet af mit oplæg sagde ting som: “Efter min mening er afhandlingens væsentligste bidrag til den eksisterende forskning bla bla…” Jeg havde hårdt brug for generalprøven for at sparke mig derhen!

Brug tid på dine slides

De må gerne være enkle i layout. Men de skal understøtte pointerne og fungere som en lyttehjælp til publikum der skal lytte i stive 30 minutter på et oplæg der alt andet lige er på et højt fagligt niveau. Skriv dine pointer i overskrifterne, hvis det giver mening. Sæt dine slides ind i dit manuskript så du ikke skal kigge op på skærmen for at huske hvad der står på dem. Tænk over om du kan sætte ting ind i skemaer eller temaer der kan give et overblik. Lav et sidste, hvidt slide, så du kan klikke videre til det når oplægget er slut og snakken begynder. Så lander du ikke tilbage i Power Points slideoversigt ved sidste klik.

Forbered et skema til kritikken

Opret et simpelt skema med to kolonner. Skriv bedømmelsesudvalgets kritikpunkter ind i den ene kolonne, og dine egne svar i den anden. Brug skemaet som en tænkeskrivning. Skriv løs i din egen kolonne og find frem til de bedste argumenter. Opret så en tredje kolonne og skriv de bedste svar ind i kortform. Herfra kan du så lave en oversigt på et enkelt ark papir, fx et endnu kortere skema, en mindmap eller bare en simpel liste.

Dit bedste svar: Hvad har jeg gjort

Dit bedømmelsesudvalg vil helt sikkert have en masse gode ideer til hvad du burde have gjort, hvilke teorier du burde have inddraget, hvilke opfattelser du burde have nuanceret. Men forsvaret er ikke en eksamen hvor du skal vise at du har magtet at læse op på alle de nye referencer. Du skal fortælle hvad dit arbejde har handlet om og hvorfor du har truffet dine valg som du har. Så når spørgsmålet lyder: Hvordan sætter du socialkonstruktivismen i forbindelse med situeret læring? Svarer du: “Det er sørme et svært spørgsmål som jeg måske ikke er den rette at svare på. Jeg valgte socialkonstruktivismen som en kontrast til organisationens positivistiske opfattelse af skrivning som er bla bla bla. Det var den optik jeg havde brug for, og det er sådan jeg har brugt teorien.”

En anden god grund til at det er en god strategi, er at opponenterne faktisk ofte stiller spørgsmål som man allerede har svaret helt eller delvist på i afhandlingen. Hvad end det er fordi at det for selv de bedste af os er svært at huske alle detaljer i 300+ sider, eller fordi de vil høre dig sige det igen og få en diskussion i gang om noget der er vigtigt, er det en gylden chance for at skære dine resultater ud i pap både for opponenterne og publikum. Gå ikke glip af den ved at tænke at de nok synes at det du har skrevet i afhandlingen er helt forkert, så nu skal du finde på et nyt svar!

Svar simpelt og kort

Ja, det er et ph.d.-forsvar. Men hverken tilskuerne eller opponenterne er så godt inde i stoffet som du. Start med at give det simple, klare, og for dig FULDSTÆNDIG INDLYSENDE svar. Det er ikke nødvendigvis indlysende for alle de andre i salen, og de vil gerne høre det! Diskussionen kan gå videre herfra på et solidt grundlag som du, og ikke opponenten, har defineret. Det er fristende at svare langt. Så går der tid med det, og derfor tid til færre spørgsmål. Og nogle spørgsmål har det med at lyde som om de er trickspørgsmål som får en til at tænke at man skal komme op med noget helt nyt som man slet ikke har forberedt. Det er da også fedt at nå derhen og få en nuanceret dialog med en interesseret kollega – men start med fundamentet, og gør det kort hvis du kan.

Spark til hjørne

Noget af den kritik du får, kan og skal sparkes til hjørne uden klynk og fortrydelse.  Det er legalt at tilbagevise en opponents ønske om at du inddrager X-teori med begrundelsen at du har holdt dit forskningsprojekt inden for det felt som du kender bedst, nemlig Y-teori. På samme måde er det tilladt at sige: “Ja, det havde ganske rigtig været godt, men da jeg blev klar over det, tillod tiden ikke at jeg udforskede den vinkel.” Og du kan referere til forskningsprocessen, der ofte nødvendiggør bestemte greb der udelukker andre, eller flytter fokus et andet sted hen. Jeg blev for eksempel i udtalelsen kritiseret for at kalde mig organisationsforsker, men ikke at bruge opdateret organisationsteori. Her havde jeg forberedt et svar (godt hjulpet af en klog antropolog!) der hed: “Positionen som organisationsforsker var en rolle som jeg var nødt til at tage på mig for at flytte den retoriske forskning hen i et andet felt. Nu er jeg tilbage i retorikken, og det er naturligvis her jeg skal være. Fantastiske teorier om organisationer i øvrigt – hvor VILLE det bare være spændende at tage deres vinkler op i et projekt som mit. Det må være næste gang.” De spurgte mig ikke.

Og det bløde

Tænk lidt over hvad der vil gøre de sidste timer inden forsvaret, til nogle gode timer for dig. Jeg sørgede for at være alene hjemme og havde så god tid at jeg kunne have kikset håropsætningen tre gange uden panik. Og der var tid både til lidt zen og fuld volumen på anlægget. Det var godt givet ud, selv om jeg skulle rive mig selv fra 24. gennemlæsning af mine noter. Aftenen før var jeg igennem alle de ting jeg skulle have med i tasken, og jeg tjekkede mit slideshow fem gange ved samme lejlighed. Så sov jeg godt. På dagen var jeg så heldig at en god veninde havde tid og lyst til at køre mig ud til universitetet – hvilket hun tog som en opfordring til forkælelse, så der var sushi, grøn te og friske jordbær som vi sad på bordet i auditoriet og spiste. Festen var allerede begyndt. Jeg glemmer det aldrig. Og sidst, men ikke mindst: Der kan være en masse konventioner for hvad for en slags fest man bør holde i sådan en anledning. Blæs på dem. Hold den fest som DU har lyst til. Det er dig der skal fejres!

Read Full Post »

Dato

Nå ja. Fredag d. 28. marts kl. 13-16. I kan nok regne med at jeg er lidt grå i hovedet. Men bagefter er der vin, jeps!

Read Full Post »

Older Posts »