Jeg er ikke altid så god til at fortælle de kedelige, praktiske ting. Her kommer et par af dem.
Hvorfor er jeg blevet fyret?
Jeg er blevet varslet afskediget som led i en sparerunde i den kommune jeg arbejder i. Sparerunden er dels en konsekvens af generelle besparelser, dels af et overforbrug på administrationens lønkonti der nu skal nedbringes. Det overordnede kriterium for afsked er kompetencer i bred forstand i forhold til opgaver. Det vil sige et meget meget bredt kriterium. Jeg har ikke fået en begrundelse for hvorfor jeg er valgt ud, andet end at de kommunikationsopgaver, der udgør halvdelen af min stilling, kan løses bredt i organisationen.
Hvordan har jeg det så med det, sådan helt rationelt?
OK, på spejderære. Det er en ledelsesprioritering hvordan man gennemfører besparelser, og hvilke opgaver man skærer fra. Jeg tror på at kommunikation er en faglighed og ikke et knips med fingrene. Jeg ser strategisk og velkoordineret kommunikation som en nødvendighed i organisationer i krise, og derfor er jeg naturligvis ikke enig i at kommunikation er en opgave der uden videre kan bredes ud i organisationen. Og jeg ærgrer mig over at der bliver skåret i udvikling – jeg tror ikke det er hensigtsmæssigt på længere sigt. Men som sagt: Det er en ledelsesprioritering – og jeg kunne lige så godt være den der var ansat til at skulle hjælpe organisationen til at finde meningen igen efter at nogle andre var blevet fyret. Rent faktisk skrev jeg for en lille måneds tid siden et løst idéudkast til lederen i medarbejderbladet – det blad der skulle komme efter prikkerunden og give håb i en svær tid.
Hvordan har jeg det følelsesmæssigt med at være blevet fyret?
Det er så svært at svare på. Som man kan læse af mine tidligere indlæg, er det en følelsesmæssig rutschebane. Jeg har været superglad og meget ked af det. Meget vred og til tider hævntørstig. Fra de andre fyrede jeg har talt med i ugernes løb, ved jeg nu at alle de følelser er almindelige. Jeg kan mærke at fyringen sætter sig spor i mit faglige selvværd, også selv om det er min opfattelse at de der har truffet beslutningen om min afskedigelse, ikke har kendskab til mine faglige kompetencer (det er blot fire måneder siden jeg vendte tilbage fra barsel, og i mellemtiden har jeg fået ny leder). Alligevel kommer det til at fylde en del i årene fremover, kan jeg mærke. Det er barsk. Men jeg tror også at det er lærerigt. Hvis jeg en dag skal være leder, tror jeg at det vil hjælpe mig at have oplevet det her.
Hvordan ser forløbet ud?
Indtil videre sådan her:
Jeg modtog et varsel om påtænkt afsked. Det skete ved en personlig samtale med min leder d. 2. december.
Jeg fik 14 dage til at skrive et såkaldt ‘partssvar’ hvor jeg svarer på den påtænkte afsked. Sagt med andre ord: Jeg prøver på at overbevise min arbejdsgiver om at de skal lade være med at fyre mig.
Varslet udløb torsdag den 16. december.
Den 21. december modtog jeg i min postkasse det officielle brev om min afskedigelse.
Her efter nytår går forhandlingen om vilkårene i opsigelsesperioden i gang. Det bliver varetaget af fagforeningen, i mit tilfælde DJØF, der også har givet mig sparring på partssvaret.
Hvad forhandler fagforeningen og arbejdspladsen om?
Det man forhandler om, er i hvilket omfang jeg skal fortsætte på mit arbejde og evt. også om kompensation. I udgangspunktet er mine rettigheder mit opsigelsesvarsel. Eller sagt med andre ord: Det eneste jeg har krav på uden forhandling, er at arbejde som sædvanligt (og modtage løn for det) i opsigelsesperioden.
SKAL man virkelig gå på arbejde?
Jeps. Det kommer bag på mange mennesker når jeg fortæller det – mange tror at en person der er blevet fyret, også skal forlade arbejdspladsen med det samme. Et ofte stillet spørgsmål til en fyret, har jeg fundet ud af, er derfor: Hvad får du så tiden til at gå med? Svaret er: De fleste får tiden til at gå med at arbejde. For det har man pligt til med mindre fagforeningen og arbejdspladsen forhandler sig frem til noget andet, eller med mindre arbejdspladsen i udgangspunktet giver den eller de fyrede andre vilkår. Som for eksempel min gode venindes arbejdsplads, en statslig organisation, der fornylig gennemgik en omfattende fyringsrunde. Her blev alle afskedigede medarbejdere fritstillet med det samme, det vil sige at de kunne gå hjem umiddelbart efter at have modtaget fyringsvarslet uden at have pligt til at vende tilbage på arbejde. OG de fik x antal måneders ekstra løn oveni deres opsigelsesvarsel. For min veninde ville det have betydet, hvis hun var blevet afskediget, knapt et år med fuld løn.
Well, hvordan mine vilkår bliver, finder vi altså ud af i den kommende uge, forhåbentligt. Jeg ønsker mig de bedste muligheder for at komme videre i min karriere, altså så meget tid som muligt til at søge arbejde og nye muligheder i mit arbejdsliv. Jeg er spændt på hvad min arbejdsplads vil forlange af mig.
Read Full Post »